| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Det lader til, at ens hjerne skal have en vis mængde bekymringer, at arbejde med. Hvis der ingen er, skal den nok fodre dig med bekymringer i løbet af natten. Og en af de ting, der dukkede op i mit hoved flere gange, var om vi havde gas nok med til turen. Vi bruger en del gas om morgenen, for at varme camperen op, for det er kun 3-4 grader om morgenen. Det er ikke muligt at få fyldt de danske gasflasker op i Italien, så de 2 flasker, vi har med, skal gerne holde til hele turen. Og løber vi tør, så er vi på den. Så er det slut med varmt vand til bad, kaffe og madlavning.
Men i dag lykkedes det at stå op efter solen havde fået magt. Der var godtnok kun 10 grader i camperen, men vi sprang opvarmningen over. Solen sørgede hurtigt for at varme camperen op. Hvis vi kan gøre sådan fremadrettet, så bør gassen kunne holde…
Vores vært indfandt sig atter på pladsen ved 8:30 tiden og jeg afregnede med ham. Vi blev holdende en time ekstra, for at få skrevet dagbog og nydt morgenmaden samt tømt toilet. Bilen trængte også hårdt til at blive skyllet. I Østrig bruger de åbenbart store mængder salt, for at holde vejene fri for sne og is.
Dagens lange stræk kunne begynde. Vi skulle fra en vestlig forstad i Napoli til en østlig! Næste skridt på turen var nemlig vulkanen Vesuvio, som vi gerne ville bestige. Det var en enestående chance for at gå på en vulkan og Vesuvio må siges at være en af de mest kendte. Chancen byder sig også senere på Sicilien med vulkanen Etna, men Etna har været lidt for aktiv på det seneste og dertil kommer, at Etna ikke har et tydeligt krater men består af et bjerg med flere områder med vulkansk aktivitet.
Så vi betalte 1 euro for at benytte motorvejen igennem Napoli, men mit gæt var, at det ville spare os for en hel del problemer med det trafikale kaos, som Napoli byder på.
Vi havde sat GPS’en til at køre til en ny autocamper plads tæt på Vesuvio. Det er ikke fordi vi har lyst til at betale for at parkere hver nat men når vi skal bo i større bymæssige områder, er det vist en god ide at holde på en lukket plads, der er overvåget. Så vi betaler de 15-18 euro, som det indtil nu har kostet. I San Giorgio á Cremano fandt vi frem til vores næste sted, hvor der skulle være plads til 50 autocampere. Her talte portneren lidt engelsk og vi fik tjekket ind. Igen var vi de eneste, der holdt på pladsen. Der var godtnok rigtig mange campere parkeret, men de holdt for vinterparkering. Portneren sørgede også for, at der blev bestilt en taxa til os til i morgen, så vi kunne komme op på Vesuvio. Det lyder altså forkert, at man tager en taxa op på en vulkan!
Vejret var dejligt. Solen skinnede og Marie skyndte sig at pakke stole og bord frem. Nu skulle det i brug!
Så fik hun stablet fatter udenfor med en avis, mens hun lavede frokost. Jeg følte mig svært privilegeret sådan bare at sidde på sin flade, mens mutter vimsede rundt om mig. En pastaret kom på bordet og jeg fik ordre på at tømme en chilibøtte med habanero chilipulver, som vi købte i Mexico tilbage i 2008. Den havde stadig styrke og jeg fik min sag for. Men det var et værdigt farvel til denne chilli, som jeg har haft stor glæde af gennem årene. Alle andre, der har smagt fra bøtten, har synes, at chillien var alt for stærk…
Efter frokost blæste det op og der kom lidt skyer ind over området. Til sidst blev det så slemt, at vi pakkede sammen og trak indenfor. Det var vi ikke meget for, for vi havde netop modtaget meldinger fra Danmark om, at der var rekordvarmt hjemme.
I stedet fik vi en kop kaffe og gjorde klar til at gå en tur i området. Inden vi kom afsted, var det dog sent på eftermiddagen og solen stod lavt. Vi gik ned mod vandet i håb om at se en solnedgang ind over Napoli, men inden vi nåede helt til vandet, besluttede vi at vende om. Det var vist bedst, at vende tilbage til camperen, før det blev helt sort. Vejene var smalle, biler og scootere kørte som død og helvede og fortovene var enten ikke eksisterende eller meget smalle og aldeles ujævne. Italienske byer er ikke for gående!
Undervejs tilbage frekventerede vi nogle supermarkeder og der gik lidt sport i at kigge på vin og ølafdelingerne. I det første supermarked fandt vi en Amarone fra 1997 inderst på øverste hylde. Prisen var lidt pebret (33 euro) men det var også en gammel svend. Det kan jo være guld! I det sidste supermarked fandt vi en gammel flaske (spansk) Pedro Ximinez. Det er en meget sød og tyktflydende sherry, som vi populært kalder motorolie (på grund af tykkelsen). Smager fortræffentligt. Pris 22 euro. Så begyndte Marie forståeligt at påtale mit formåen i at bruge penge på vin :)
Vi fandt hjem til camperen igen og Marie diskede op med aftensmad, mens jeg forsøgte at finde en parkeringsplads i Sorrento, som skulle være vores næste destination. Det er altså ikke let at finde parkeringsplads i de Italienske byer. I Sorrento var der vist kun et sted, hvor vi kunne parkere camperen, men dels var det over dobbelt så dyrt som i Napoli og dels fik de meget dårlige anmeldelser, fordi der ikke var nogen som helst faciliteter. De rutter ikke med parkeringspladser, så næste mulighed var, at søge stationerne langs en jernbanelinje ud af byen i håb om, at en af stationerne havde fornuftige parkeringsmuligheder. Det så heller ikke ud til at være tilfældet.
For at få lidt adspredelse, søgte jeg efter færger til Capri, der ligger knap en halv times sejlads fra Sorrento. Prisen så ud til at være uhyrlig. Ca. 20 euro pr. mand pr. vej. Så Sorrento/Capri kunne blive en overordentlig dyr omgang. Nu må vi se, hvad vi kan blive enige om.
Jeg glemte helt aftensmaden. Forretten var lun flutes og Parma skinke, hovedretten kartofler og tomater. Desserten var en kop kaffe og et stykke (tørt) citronkage. Kagen var vi jo nødt til at prøve, nu da vi er kommet til et område, hvor citronerne dingler i træerne rundt omkring! Hold kæft, hvor var kagen tør!
Inden vi kravlede til køjs, havde vi besluttet os for at stryge Sorrento og Capri som destination. Det var for bøvlet og for dyrt - og der var nok andet at kigge på :)
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |